Frivillige er en vigtig del del den helhedsindsats, som Dagkollegiet
står for.
Formålet med at knytte frivillige til projektet er at skabe en større
mangfoldighed og et bredere menneskeligt grundlag , der kan dække de
mange forskellige behov vores unge mødre har.
Desuden kan frivillige dække opgaver, som de fastansatte ikke har
ressourcer til.
Opgaver
Som det ser ud lige nu, kan vi bruge frivillige til at dække følgende
opgaver:
- en lørdag hver måned at lave brunch og hygge med mødre og børn.
- hver anden onsdag at arrangere fælles aftensmad for mødre og børn
- evt at arrangere lektiecafe til de mødre, der er startet i
uddannelse
- at passe et sygt barn på Dagkollegiet, så moderen kan være med i
Dagkollegiets aktiviteter.
Desuden kan der være tale om at indgå som kontaktperson/mentor/familieven
for en ung mor.
Man kan som frivillig tilbyde små kurser eller små foredrag for de
unge mødre. Det kan være med indhold som personlige erfaringer og
livshistorier, personlig pleje, sundhed, babymassage, yoga, praktiske
færdigheder osv.